LINDE MASSAGE
Klinikken
Historien bag
Claus Myltoft startede Linde Massage den 1. januar 2007. Dengang lejede klinikken sig ind hos Alléens Fysioterapi på Linde Allé. Deraf kommer navnet Linde Massage.

Efterhånden som antallet af klienter voksede blev det muligt at flytte til "egne" lokaler i Kongensgade. Eftyer 1½ års tid blev Peter Lundgren ansat. Derefter gik det hurtigt, og det viste sig hurtigt, at lokalet i Kongensgade var for lille til klinikken, og vi måtte ud og lede efter større lokaler.

1. januar 2011 flyttede klinikken så til de nuværende lokaler i Jernbanegade, og samtidig blev Louise Lange ansat. I gennem årene har flere massører været tilknyttet klinikken, men i de seneste 1½ år har jeg igen været alene i klinikken.

Efter 10 år i Jernbanegade følte jeg (Claus), at det var tid at drosle helt ned for aktiviteten, så jeg fik tid til andre eventyr. Derfor flyttede jeg i august 2021 klinikken hjem til mig selv for at skære ned på de faste omkostninger, og dermed give plads for nye eventyr. Jeg vil dog fastholde den samme gode service, og have de samme værdier som altid.

Idéen bag
Hos Linde Massage lægger vi vægt på god tid. Derfor holder vi åbent fra morgen til ud på på aftenen. Det gør det nemmere at finde tid til at blive behandlet uden at skulle tage fri fra arbejde.
Desuden holder vi såvidt muligt minimum 15 minutters pause mellem to behandlinger. Det giver tid og ro til at sige goddag og farvel uden vi stresser over et stramt program. Det betyder, at der sjældent opstår ventetid og der er ikke går tid fra behandlingen til eksempelvis af- og påklædning. Det vil sige, at hvis du bestiller en 30 min. behandling, så får du 30 min. massage.

Vi lægger også vægt på tilgængelighed . Derfor har vi oprettet et online bookingsystem, således at det er muligt at få et hurtigt overblik over, hvornår der er en ledig tid, der passer dig. Desuden har vi altid et rent lagen og håndklæde klart, så du ikke behøver at tænke på det.

Derudover lægger vi også vægt på et højt videns- og erfaringsniveau . Gennem arbejde og efter-/videreuddannelseskurser forsøger vi hele tiden at udvikle vores kompetencer, således at den nyeste viden altid kan komme dig til gavn.

Klinikken er blevet sponsor for Team Fit4Run, som er et adventureraceteam.